Et enkelt men charmerende hus, hvor der har været fokus på en optimal indretning, med plads til hems og en overdækket terrasse med udsigt over Storebælt.
Udvendigt er huset beklædt med lystmalet træ, så huset fremstår et helt klassisk og samtidigt giver huset et utroligt fint udtryk som giver et friskt pust i sommerhusmiljøet på Enø.
Huset ligger flot placeret lige ud til Smålandsfarvandet. Et fyldigt buskads omkranser huset giver læ og sikrer privatliv trods den fremskudte placering.
Når det alligevel er for koldt og blæsende at sidde ude på den overdækkede terrasse, giver de store glaspartier et godt lys og sikrer den gode udsigt fra det vestvendte alrum.
Fakta
Sted: Strandvej, Enø
År: 2013
Omfang: 50 m² + overdækning
Bygherre: Privat
Arkitekt: William Tolstrup Arkitekter
Entreprenør: HRJ Service