Bygherre ønskede sig et hjem lidt udover det sædvanlige på den store grund i den nordvestlige kant af Næstved.
Huset er indrettet med soveværelse, stue og alrum på første sal, således får man bedst nytte af den flotte udsigt over markerne og landskabet. Fra alrummet, via de store glaspartier, er der direkte adgang til en rummelig tagterrasse over husets garage.
Nede er husets værelser, bryggers samt garage placeret. Etagerne bindes sammen af den dobbelthøje hall som flot har fået trukket facadestenen med ind på den ene væg.
Huset er præget af flotte detaljer, herunder den flotte hall med dobbelthøje vinduespartier og en specialdesignet trappe som binder de to etager sammen, den særlige kolumbasten fra Petersen tegl og den flotte kobberinddækning. De udvendige trapper der fører op til tagterrassen indrammes flot af garagens omkransende mure som fortsætter i deres fulde højde langs hele trappen og som derved danner et flot arkitektonisk træk.
Fakta
Sted: Fællesejevej, Næstved
År: 2019-20
Omfang: 300 m² + garage
Bygherre: Privat
Arkitekt: William Tolstrup Arkitekter