Amtmandsgården blev opført i 1887-88. Bygningen var oprindeligt indrettet med tjenestebolig og administration, og har gennem tiderne været brugt af både Præstø Amt og Næstved Kommune.
I 2014 blev bygningen frasolgt og Amtmandsmandsgården indrettedes
med 6 lejligheder.
Huset gennemgik en skånsom ombygning, hvor der var stor fokus på at bevare
mange af de fine detaljer i byggeriet og samtidig indrette tidssvarende
lejligheder.
Nye detaljer indvendigt som udvendigt blev nøje tilpasset bygningens stil,
således Amtmandsgården i dag fremstår arkitektonisk sammenhængende, trods den
nye funktion.
Ved ombygningen blev det omkringliggende landskab også opfrisket, så de nye beboere fik sig nogle flotte udearealer og gode parkeringsforhold.
Fakta
Sted: Amtmandsstien, Næstved
År: 2014
Omfang: 6 lejligheder
Bygherre: Bring Holding
Arkitekt: William Tolstrup Arkitekter
Totalrådgiver: Juul & Kildemark, Rådgivende Ingeniører FRI